Konference-nyt

I Gifted Institute har vi kastet rigtig mange bolde op i luften for tiden. Vi har erfaret, at man skal stå tidligt op om morgenen og holde tungen lige i munden, når man skal arrangere en konference.

Heldigvis er vi helt vilde med at have travlt, og vi er gode til at jonglere, og for hver dag, der går, glæder vi os mere og mere til at dele vores konference om høj begavelse med jer d. 15. maj.

Hver fredag udgiver vi en teaser vedrørende konferencen her på hjemmesiden og på konferencens Facebook-side. Fredags-teaserne uddyber konferencens indhold eller præsenterer en foredragsholder, indtil det endelige konferenceprogram udsendes med post til deltagerne.

Vi vil opfordre alle, der er interessede i området, både fagligt og personligt, til at deltage – og til at dele konferencen i deres netværk.

Tilmelding foregår via NemTilmeld.