Camps hos Gifted Institute

Vores meget populære camps for børn og unge, som er medlemmer af Gifted Children, ligger klar på hjemmesiden. Nogle camps er allerede fuldt bookede eller tæt på at være det, så skynd dig at orientere dig her på siden under kurser og arrangementer, hvis du vil med på en camp.

Gifted Institutes camps er et tilbud til børn og unge fra 10 år og opefter (som oftest aldersopdelt i 10-12-årige, 13-17-årige og 18+). Vores camps tjener et stort socialt formål og byder samtidig på masser af fagligt indhold.
Nogle camps hos Gifted Institute har et særligt tema (fx dungeons and dragons, brætspil eller julehygge). Derudover har vi sommercamps samt teen- og ungeweekends spredt ud over året. På alle camps er der indlagt undervisning i et emne, som er relevant i forhold til målgruppen. Det kan for eksempel være teambuilding, undervisning i varierende emner såsom overexcitability, håndtering af eksamensangst, filosofi og etik, selvudvikling og meget mere - og med forskellige gæsteundervisere fra gang til gang.

Vi glæder os til at byde velkommen.