Arbejdsweekend om Busy Brains

I de kommende dage skal vi holde arbejdsweekend i Gifted Institute. Temaet for weekenden er Busy Brains, for vi skal nemlig planlægge og udvikle de forløb, der begynder i det tidlige efterår! Det arbejdsfællesskab, der opstår, når instituttets unge og "lidt mindre unge" medarbejdere samles, er helt uforligneligt, og vi glæder os MEGET til et par dage sammen!

Busy Brains er et 15-ugers online forløb for højtbegavede børn mellem 6 og 16 år. Forløbet er udviklet i et samarbejde mellem Gifted Institute og Center for the Advancement of Noesis i Grækenland.
I løbet af et Busy Brains-forløb vil børnene opleve at have et par rigtig sjove og lærerige timer hver uge, hvor de kan opnå en bedre forståelse af sig selv og andre, danne nye relationer til jævnaldrende samt føle sig forstået og spejlet.
Med udgangspunkt i fysikkens verden og mysterier, guides børnene igennem en forståelse og mulighed for at identificere sig selv i forhold til de fem overexcitabilities og ligeledes de udfordringer og muligheder, der følger med.
Undervisningen foregår på aldersopdelte hold og varetages af unge højtbegavede undervisere, som er uddannet særligt til Busy Brains af Danae Deligeorges fra Center for the Advancement of Noesis.

Du kan læse mere om Busy Brains her og finde billeder af de unge undervisere her.