Ung om terapi #2

Jeg blev tilknyttet Johnnie I forbindelse med, at jeg under min gymnasietid oplevede at min angst forværredes såvel generelt som i særligt pressede situationer, herunder til eksamen. Jeg var en typisk ”12-talspige”, som følte at jeg altid skulle præstere mit ypperste for at have værdi som både studerende og menneske. Dette bevirkede, at jeg fik det stadigt sværere ved at fungere i dagligdagen og jævnligt fik voldsomme angstanfald.

Undervejs i forløbet med Johnnie har jeg ikke alene fået meget bedre kontrol over min eksamensangst, men har desuden udviklet et øget selvværd og en følelse af, at jeg har kontrollen over mit eget liv i langt højere grad end før.

Johnnie har givet mig konkrete værktøjer til at håndtere situationer, som tidligere ville have udløst voldsomme angstanfald, således at jeg i dag kan gå til eksamen og få gode karakterer – og endnu vigtigere for mig; jeg har forliget mig med tanken om, at mine akademiske præstationer ikke reflekterer mit værd som menneske.

Som både person og psykolog er Johnnie et roligt, imødekommende og meget behageligt menneske, som man med det samme føler man kan betro sig til.

Jeg kan 100% stå inde for Johnnie som psykolog, og kan kun give mine varmeste anbefalinger til andre, som eksempelvis har stået i samme situation som mig.