Forældre til pige i 6. klasse fortæller

Det muliges kunst.

I december 2020 stiftede vi bekendtskab med Johnnie og Grith, begge medstiftere af først Gifted Chrildren, og efterfølgende det forskningsorienteret gifted Institute. Den første kontakt skete på baggrund af en svær mistrivsel hos vores datter i hendes skolesystem, som på daværende tidspunkt var 6. klasse.  Vores datter var på dette tidspunkt på sin 3 skole, og fra den ene dag til den anden oplevede hun at gå fra god trivsel, til decideret mistrivsel, som skyldes både direkte og indirekte mobning, og dagene blev mere og mere mørke, og tårerne flere og flere, og hvis man som forældre en gang har set sit barn lide, så er man ikke i tvivl om den smerte der følger med, hvor tankerne æder en ung teenage pige op indefra.

Vi havde 5 år forinden fået foretaget en Wisc test af vores datter, og vidste derfor at hun var højere begavet end gennemsnittet, men vi var lidt i tvivl hvilke indvirkninger dette havde haft, og ville have på vores datters skolegang.

Da vores datter, selv i hendes mistrivsel, kom og bad om at blive testet igen, vidste vi at dette måtte være indgangsvinklen til at bliver klogere på hvor i verden vores datter befandt sig, og ikke mindst, hvordan hun så den, og en større undersøgelse gik i gang ift. hvem der skulle udføre denne test, og ikke mindst hvem kunne vi sparre med efterfølgende, da en test på ingen måde kan stå alene.

Der er ingen tvivl om at der findes mange dygtige psykologer, der kan udføre disse Wisc test, men jo mere vi undersøgte og jo klogere vi blev, pegede alle pile i retning at Grith Tschorn (medicinsk læge), og Johnnie Rasmussen (Aut. Psykolog) som af alle der vidste lidt om universet omkring højt begavede børn, var stålfaste i, at det er Grith og Johnnie vi skulle tage fat i.

Og som sagt så gjort, i december 2020 blev vores første og indledende samtale taget, og derfra så vi os aldrig tilbage. Vi sad på daværende tidspunkt med en datter, der havde angst, depression og virkelig havde det rigtigt dårligt, dertil nogle forældre der ikke forstod hende (undskyld skat) så rent faktisk var hun helt alene med hendes, til tider, overflod af tanke mylder, og når man som vores datter, var i mistrivsel, var der ikke plads til nogle positive tanker overhoved. Vi vidste at vi måtte bede om hjælp, for vi anede simpelthen ikke hvordan vi skulle tackle det hele og aldrig tidligere har vi oplevet så stor forståelse og gæstfrihed, for nogen der ville vores datters trivsel, ja næsten mere end hendes forældre, fra første møde tog Grith og Johnnie førertrøjen på.

Dette betød vores datter ALTID på ALLE tider af døgnet havde en livline der ikke var hendes forældre, en klippe hun kunne læne sig op ad, en fortrolig, hvor alle tanker var ok, og kunne deles, en voksen der skabte tillid, på en måde vores datter aldrig havde oplevet fra andre end hende forældre, og disse personer havde samtidig en værktøjskasse, hvor de blev ved med at kunne trække nye redskaber op, kun med et mål for øje, nemlig at vores datter skulle få det godt igen.

Her et halvt år efter, er vores datter i trivsel igen, hun glæder sig til at komme i skole, har fået nye veninder der rent faktisk gider hende, er faldet til ro, så alarmberedskabet ikke er i alarm hele tiden, er begyndt at indtage læring igen, er nået langt med at finde hvile i sig selv, og tro på hun er god nok som hun er, og faktisk er ved at finde ud af (dette er en virkelig lang proces) at hun har fået nogen særlige forudsætninger ift. hendes jævnaldrende kammerater, spørgsmålet er naturligvis, om hun med hjælp til dette, formår at dyrke denne ”gave” som er svær at forstå, for helt inden for normalområdet på IQ skalaen, forældre.

Lige så vigtigt at nævne, så skal vi nok lige have med at Grith og Johnnie, overtog en stor del af dialogen med skolen, for vigtigst af alt er at skolen er en medspiller, og wauuuu hvor har de været i et unikt samspil der endte med at vores datter er flyttet et klassetrin op, hvilket aldrig var sket i en almindelig forældre dialog, men udelukkende hviler på den professionelle dialog mellem Grith og Johnnie, og vores datters skole.

Så oplever du at dit barns intelligens er ”anderledes” end jævnaldrendes er, og sidder du og tænker, hvad mon jeg skal gøre herfra, så kan vi på det kraftigste anbefale dig/jer at tage kontakt til Grith og Johnnie, SØG HJÆLP hos nogle der har de kompetencer der skal til, så du kan ”nøjes” med at være forældre, det virkede og virker fortsat, for os.

Hvis du læser dette, er du nok allerede på hjemmesiden, men ellers vil vi gerne fortælle hvad der hjalp for os.

Dertil er der mange andre gode muligheder, så dette er KUN vores rejse, og resultatet af denne gør at vi ikke aner hvor vi var endt uden Johnnie og Grith, som derfor har vores største respekt for deres viden, arbejde, og ikke mindst tydelige passion for at arbejde med børn der har fået en ekstra gave med på vejen.

It takes one to know one.